På rejse ud i Stillehavet – Kristine Dahl
Kirstine og Kaare løb stærkt i livet, da de i en moden alder tog deres livs beslutning og bremsede op midt i det hele. De ville realisere Kaares barndomsdrøm om at gå i land på stillehavsøen Pitcairn, hvor mytteristerne fra skibet Bounty gik i skjul for den engelske flåde i 1789.
De købte en båd og gav slip på alt: deres tre voksne sønner, arbejde, hus, møbler og bil, og stævnede ud fra Skudehavnen den 17. juli 2022 efter halvandet års forberedelse.
To år var afsat til rejsen, som Kirstine og Kaare foretog alene. De blev mødt med stor nysgerrighed af dem derhjemme. Ville de lykkes? Hvad ville de opleve og lære? Ville rejsen blive akkurat så farefuld, som det lød? Hård sø. Pirateri. Påsejling af containere og sovende hvaler. Hvordan turde de overhovedet give slip på det hele? Og hvad med ægteskabet?
Det ved vi i dag. På bagkanten af deres eventyr står Kirstine parat til at dele ud af deres oplevelser. Helt konkret vil hun fortælle om:
• hvad det krævede at forfølge drømmen
• forskellen mellem at sejle i og udenfor dansk farvand
• Panamakanalen – porten ud til Stillehavet
• livet til søs ude på Stillehavet og nogle af deres oplevelser undervejs
• post-naturfolkets liv på atollen Woleai i den mikronesiske stat Yap
• hvordan det var at vende tilbage til ’hverdagen’ og
• rejsens økonomi
Foredraget hviler på bogen “Mod til at turde – fra hamsterhjul til øhop i Stillehavet”, som Kirstine Dahl udgav 1. august 2025. Der gives rabat på bogen ved køb i forbindelse med foredrag.
Kirkehavegaard

