Velkommen til Blixen Klub Allerød – 2

Et socialt fællesskab for kvinder +60 år
https://www.high-endrolex.com/37

Fællesskab, inspiration og netværk

Blixen Klub Allerød – 2 er et socialt netværk som henvender sig til kvinder 60+, bosiddende i Allerød Kommune og som ønsker inspiration til et aktivt seniorliv gennem socialt samvær, foredrag, musik, samtalecafé, udflugter mm.

Klubben er baseret på frivillig arbejdskraft, på fællesskab og respekt for hinanden – og på medlemmernes engagement og aktive deltagelse i forbindelse med de løbende aktiviteter.

Antallet af medlemmer, inklusive bestyrelsen, er fastsat til maks. 95 personer. Vi er fuldtallige og optager pt. ikke nye medlemmer, men du er altid velkommen til at skrive dig på vores venteliste via knappen nederst på siden; det er helt omkostningsfrit men vi gør opmærksom på, at ventelisten allerede er fyldt godt op.

Praktiske oplysninger

Vi mødes hver anden onsdag i ulige uger fra kl. 13.00 – 15.00, primært i kommunens kulturhus, Kirkehavegaard, men ind imellem ex. også på Allerød bibliotek.

Under menuen Info finder du bl.a. svar på hvordan du tilmelder dig de forskellige aktiviteter, oplysninger om kontingentets størrelse, hvad der forventes af dig mv.

Har du spørgsmål til dit medlemskab, ventelisten eller praktik så skriv til os på mail  [email protected]

 

Kirkehavegaard
Allerød kommune stiller centralt beliggende lokaler til rådighed.

Oftest er mødestedet Kirkehavegaard, men af og til vil møderne skulle henlægges til andre af kommunens lokaler, f.eks. Allerød Bibliotek.

Se på "Kommende møder" og tjek indbydelsen.

“Man bør aldrig vise andre halvgjort arbejde. Man risikerer at blive rost, og det er meget distraherende.” – Karen Blixen

Bestyrelse

Et hold af aktive, frivillige kvinder har taget førertrøjen på og sat det praktiske i system. På baggrund af input fra medlemmerne sørger de for aftalerne med interessante foredragsholdere og finder spændende udflugtsmål, workshops mm. Udsendelse af invitationer til arrangementerne - og klubbens øvrige drift - klarer de også.

"Kaffe, I henhold til danske kvinder, er for kroppen lige så væsentlig som Guds ord er for sjælen." - Isak Dinesen

Forplejnings-grupper

Vi er heldige at have 3 kaffehold (hold 1, 2 og 3) , der på skift sørger for kaffe, te og lidt lækkert at spise til møderne. Oprydningen deltager alle i.

Tak til vores sponsor

NemTilmeld.dk har doneret anvendelse af deres velfungerende tilmeldingssystem til Blixen Klub Allerød-2

Der er ikke angivet noget sted