Informationer

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål omkring klubben. Klik på det enkelte spørgsmål for at se svaret.

Vi anvender tilmeldingssystemet NemTilmeld, som lever op til sit navn.

Du får mulighed for at tilmelde dig de forskellige aktiviteter og møder via en e-mail-invitation som indeholder et link til NemTilmeld. Mailen modtager du 1-2 uger før afholdelsen.

Deltagelse i møder eller udflugter sker efter ”først til mølle-princippet” og du er først tilmeldt et arrangement når du har modtaget en bekræftelse via e-mail. Tjek evt. dit spamfilter hvis tilmeldingsbekræftelsen ikke dukker op i din indbakke.

Der opkræves et mindre beløb for kaffe/te og kage ved møderne. I forbindelse med udflugter vil deltagergebyret variere og fremgå af den konkrete indbydelse. Beløbet betales samtidig med din tilmelding til arrangementet.

Vi mødes hver anden onsdag i ulige uger fra kl. 13.00 – 15.00, primært i kommunens kulturhus Kirkehavegaard, men ind imellem vil møderne skulle henlægges til andre af kommunens lokaler, f.eks. Allerød bibliotek.

På udflugtsdage vil mødestedet fremgå af det annoncerede arrangement, og af indbydelsen som udsendes via NemTilmeld 1-2 uger før.

Deltagerantallet afhænger af det pågældende mødelokale eller de konkrete forhold for udflugterne. Deadline for tilmelding vil fremgå af invitationen og deltagelse i møder eller udflugter sker efter ”først til mølle-princippet”.

Ønsker du at melde afbud beder vi dig gøre det via det link, som du modtog i din bekræftelsesmail. Du får pengene retur hvis afbuddet sker inden tilmeldingsfristen. Efter tilmeldingsfristen refunderes betalingen ikke.

Bliver du forhindret på dagen for en udflugt, så ring eller sms til den person som er ansvarlig for udflugten. Mobilnummeret for den ansvarlige fremgår af den konkrete indbydelse. Alternativt kan du give et andet medlem besked, så hele gruppen ikke venter forgæves.

Det er du med til!

Alle kan komme med forslag til foredragsholdere eller steder, der kunne være interessante at besøge.

Emner for kommende møder drøftes desuden ved samtalecafé og ved den årlige generalforsamling.

Måske kender du en, som kan holde et spændende indlæg på et møde? Måske kan du selv gøre det?

Foredragsholderne modtager klapsalver og en mindre erkendtlighed for deres indsats.

Hvis et antal medlemmer har en fælles interesse, kan de selv mødes i andre sammenhænge end klubmøderne. Grupperne er helt selvstyrende og fastlægger deres egne rutiner.

Hver gruppe skal have en tovholder, dvs. en person som nye interesserede kan henvende sig til, hvis de vil være med. Måske er det også tovholderen, der koordinerer aktiviteterne i gruppen.

Har du en idé til en ny interessegruppe, kan du give bestyrelsen besked – eller måske selv tage ordet på et møde og “sælge” idéen.

Oplysninger om interessegrupper findes under menuen “Grupper”

At du er åben og udadvendt og har lyst til socialt samvær med ligesindede kvinder her i Allerød kommune.

Alt i klubben er baseret på frivillig arbejdskraft. Vi forventer derfor at alle der kan, giver en hånd med, bl.a. ved at deltage i opstillingen af borde og stole og den efterfølgende afrydning, ligesom der er høflig selvbetjening i forbindelse med kaffepausen (genopfyldning af kaffekander etc.).

Kontingentet følger kalenderåret og er pt. fastsat til 300 kr. Hertil kommer et beløb på 50 kr. for dit eget Blixen Klub kaffekrus med logo (obligatorisk).

Klubben kan maksimalt optage 95 medlemmer, og vi er allerede fuldtallige. Der optages derfor ikke nye medlemmer pt.

Du er velkommen til at skrive dig på vores venteliste via knappen nederst på siden. Det koster ikke noget men vi gør opmærksom på, at ventelisten allerede er meget lang.

Der er ikke angivet noget sted